Er Regionrådets fordeling af gymnasieelever noget rod? Roed siger nej

Aarhus Gymnasium er et af de uddannelsessteder, der særligt kommer til at blive påvirket af tiltaget om fordeling af gymnasieelever // foto: Morten Lau Nielsen, Lokalavisen Aarhus

Regionsrådet tiltag om fordeling af gymnasieelever på de århusianske gymnasier gjorde, at 71 elever måtte gå på et andet gymnasie. Regionsrådsmedlem, Hanne Roed, mener stadig, at det er et nødvendigt tiltag i kampen om at forhindre et klasseopdelt samfund.

Af Signe Marie Flindt

I 2019 vedtog Regionsrådet i Region Midtjylland et midlertidigt tiltag, der gør, at gymnasieelever fremover vil blive fordelt på de århusianske gymnasier alt efter, hvilken type boligområde, de kommer fra, hvilket har skabt stor debat.

Regionsrådet i Region Midtjylland holder dog fast på, at fordelingen af elever er den rigtige løsning, hvis man vil stoppe tendensen med at danske unge med anden etnisk herkomst samles på få gymnasier. 1. næstformand for Regionsrådet, Hanne Roed (B), forklarer problematikken som følgende:

”Problemet, vi har oplevet med det frie valg, er, at der har været en segregering, som det hedder. At der bliver en opdeling, som ikke er sund, hvis vi gerne vil have et samfund, der skal hænge sammen, og hvor man kender spændvidderne. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man kender det samfund man kommer ud i.”

Tiltaget står stadig ved magt, og sørgede for, at 71 elever fra de såkaldte KUO-områder i 2020/21 måtte gå på et andet gymnasie, end det oprindeligt de ønskede. For eleverne hverdag betyder det blandt andet, at de bliver adskilt fra deres vante kammerater og får længere transporttid til skole. 


KUO-områder er en betegnelse for almene boligområder kaldet “kombinerede udlejningsområder” med mange beboere uden for arbejdsmarkedet. Der er tale om følgende 11 boligområder:

  • Trigeparken
  • Langkærparken
  • Vejlby Vest, Vorrevangen
  • Frydenlund
  • Bispehaven
  • Gellerupparken
  • Skovgårdsparken
  • Rosenhøj
  • Håndværkerparken
  • Skådeparken/Nøddeskrænten

– tal fra www.rm.dk


Henrik Arens fra Nye borgerlige er ikke enig i, at en tvungen fordeling af gymnasieelever er den rigtige løsning:

”Jeg mener ikke, at du skal straffe elever for deres forældres indkomst og skubbe dem rundt i byen. Vi er imod, at du tvinger dem rundt på gymnasierne, bare fordi dine forældre tjener noget bestemt.”

Ifølge Arens er tiltaget i strid med borgernes ret til selvbestemmelse:

“Jeg har ikke noget imod at blande, men har noget imod at regeringen går ind og bestemmer, hvor man kan gå på gymnasiet. I Århus risikerer vi, at nogen kommer ud på en ret lang pendlertur, og det er vi imod. Når du bor ved siden af et gymnasium, skal du ikke til den anden ende af byen, bare fordi regeringen siger det.”

Studerende fra KUO-områderne kan komme til at skulle rejse langt, hvis de bliver omfordelt til et andet gymnasie end det, der ligger nærmest deres bopæl // Illustration: rm.dk

Ifølge en artikel af DR fra marts 2020 tilvælger færre elever gymnasier med mange tosprogede elever. Udeladelsen af tiltaget kan derfor medføre, at visse gymnasier må lave nedskæringer og i værste fald lukke, da de ikke kan opretholde en høj nok tilvalgsprocent. Der er her særligt tale om Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasiums afdelinger i Tilst og Aarhus C.

Du kan læse artiklen fra DR her.


Som modsvar til Arens udtalelse, siger Roed følgende:

”Ja, det er jo fordi Henrik – formoder jeg – læner sig op af Liberal Alliance definition: ”lad falde, hvad ej kan stå”. Så må der være 4 store gymnasier tilbage og så må man klare sig med det, men det er jo en helt anden måde at gøre det på. Man skal bare være klar over at det har nogle andre konsekvenser.

Hun holder dermed fast i, at opdelingen er et nødvendigt tiltag, der kommer til at gavne unge i de udsatte områder:

”Jeg bliver nødt til at fastholde, at det selvfølgelig er et problem for unge med anden etnisk baggrund, der bliver kørt direkte ind i et parallelsamfund, hvis ikke de møder noget andet og får anden inspiration.”

Hun tilføjer, at det i øvrigt ikke kun er tendensen hos elever med anden etnisk herkomst, der er bekymrende:

”Det er heller ikke sundt for et samfund, hvis vi laver en overklasse, der aldrig har fået berøring med de øvrige, for på et tidspunkt krakelerer ønsket og evnen til at bidrage til det nuværende samfund vi har bygget op, hvor der er en rimelig chancelighed, og troen på, at den amerikanske drøm kan virkeliggøres i Danmark. Hvis man isolerer velhavere i deres egen ‘ghetto’, risikerer man, at betalingsvilligheden vil falde på et tidspunkt, og så får vi et meget anderledes spørgsmål.”

Hanne Roed mener, at man den nuværende ordning er et godt initiativ, og at man endda kunne brede det ud til at gælde flere boligområder end de nuværende 11 – hør hendes argumentation i klippet nedenfor.